Tegltag pris 2026: Hvad koster et nyt tegltag?
Et nyt tegltag koster typisk 280.000-500.000 kr for et parcelhus på 100-200 m² — alt inkl. Se priser pr. m², hvorfor tegl ofte er billigst pr. år, forskellen på vinge- og falstegl, og hvad du ikke skal bruge penge på.
Senest opdateret af Kvalitags tagrådgivere
280.000-500.000 kr
typisk komplet tag — vejledende
75-100+ år
holdbarhed
Gratis
tagtjek & tilbud inden 24 timer
Tegltag pris pr. m² — vejledende prisniveauer 2026
Priserne gælder et komplet nyt tegltag: tagsten, undertag, lægter og montering, nedrivning af det gamle tag, stillads og bortkørsel af affald — alt inkl. moms, ved almindelig hældning og hus i 1½ plan.
| Tagets størrelse | Typisk for | Vejledende pris pr. m² | Vejledende totalpris |
|---|---|---|---|
| 80-100 m² | Bungalow, mindre villa | ca. 2.700-2.800 kr | ca. 220.000-280.000 kr |
| 100-150 m² | Parcelhus, murermestervilla | ca. 2.550-2.800 kr | ca. 275.000-385.000 kr |
| 150-200 m² | Stor villa | ca. 2.450-2.600 kr | ca. 380.000-500.000 kr |
| 200-250 m² | Patriciervilla, længehus | ca. 2.400-2.500 kr | ca. 495.000-600.000 kr |
Vejledende spænd inkl. moms — ikke et tilbud. Stejle tage over ca. 40 grader og huse i to fulde plan ligger typisk 15-20 % højere, fordi de kræver mere stillads og sikring. Glaserede og specialfremstillede sten koster mere end standardsten.
Tegl er det klassiske danske tag — og det dyreste af de almindelige tagtyper at lægge. Til gengæld er det også det, der holder længst: Ifølge Bolius holder et tegltag 60-100 år, og selv derefter kan størstedelen af stenene genbruges. Regner du prisen ud pr. år, er tegl derfor ofte det billigste tag, du kan vælge.
Tagsten af tegl er brændt ler. De patinerer smukt i stedet for at falme, de kan ikke brænde, og de passer til stort set alle hustyper — fra murermestervillaen til det nye længehus. På mange ældre og bevaringsværdige huse er tegl desuden et krav i lokalplanen.
Nedenfor finder du de vejledende priser pr. m², en sammenligning af prisen pr. års levetid, forskellen på stentyper og overflader — og en ærlig gennemgang af det, mange bruger penge på uden grund: rensning, algebehandling og maling. Tallene er vejledende spænd fra vores prisberegner; den konkrete pris på dit tag henter du dér på 2 minutter.
Hvad koster et nyt tegltag?
Et komplet nyt tegltag ligger typisk på 280.000-500.000 kr for et hus på 100-200 m² — inkl. moms, nedrivning af det gamle tag, stillads og bortkørsel af affald. Omregnet er det ca. 2.500-2.800 kr pr. m². Ser du tegltag prissat til 1.500-2.500 kr pr. m², som blandt andet Bolius angiver, er det prisen for materialer og arbejde alene — uden nedrivning, stillads og affald.
På et tegltag fylder selve taget mere af regningen end på billigere tagtyper. På et hus med 150 m² tagflade går omkring to tredjedele af prisen til tagsten, undertag, lægter og montering, mens nedrivning udgør ca. 17 %, stillads ca. 12 % og container og affald resten.
Det betyder også, at det er her, du kan påvirke prisen: Valget mellem en standard vingetegl og en glaseret specialsten kan flytte totalprisen mere end nogen anden enkeltbeslutning.
Tegltag er dyrest i dag — men ofte billigst pr. år
Den rigtige måde at sammenligne tagtyper på er ikke prisen i dag, men prisen pr. år, taget holder. Her er et regneeksempel for et hus med 150 m² tagflade, komplet udskiftning, vejledende priser og forsigtigt ansatte levetider:
| Tagtype | Vejledende pris, 150 m² | Regnet levetid | Pris pr. år |
|---|---|---|---|
| Tegltag | ca. 385.000 kr | 80 år | ca. 4.800 kr |
| Ståltag | ca. 270.000 kr | 50 år | ca. 5.400 kr |
| Betontagsten | ca. 325.000 kr | 55 år | ca. 5.900 kr |
| Eternit | ca. 225.000 kr | 35 år | ca. 6.400 kr |
7 ting der afgør prisen på dit tegltag
Regnestykket ovenfor holder kun, hvis du bliver boende længe nok — eller kan sælge huset med et tag, køberen ikke skal tænke på. Selve prisen afgøres af disse syv ting:
- Tagets areal — større tag giver højere totalpris, men lavere pris pr. m².
- Stentype og overflade — naturrøde vingetegl er billigst; engoberede og især glaserede sten koster mere, og specialformater til bevaringsværdige huse mere endnu.
- Hældning og højde — tegl ligger ofte på stejle tage og høje huse, og begge dele kræver mere stillads, sikring og tid.
- Kviste, skotrender og valme — hver tilskæring og inddækning er håndarbejde. Et tag med fire kviste koster mærkbart mere end en ren saddeltagsflade.
- Undertag — et nyt tegltag lægges altid med undertag. Har det gamle tag kun understrygning, skal undertaget etableres fra bunden.
- Spærenes bæreevne — skifter du fra et let tag til tegl, skal konstruktionen beregnes og ofte forstærkes.
- Genbrug af sten — kan en del af de gamle sten genbruges, falder materialeprisen. Det kan først afgøres, når stenene er vurderet.
Vingetegl, falstegl eller romerfals?
Tagsten af tegl findes i tre hovedtyper til boliger. Valget handler både om udtryk og om, hvad der passer til husets alder:
| Type | Udtryk | Passer til | Værd at vide |
|---|---|---|---|
| Vingetegl | Den klassiske S-formede sten med dyb bue og en vinge, der går ind over nabostenen | Murermestervillaer, stuehuse og de fleste ældre danske huse | Den mest udbredte. Stenene ligger ikke helt tæt, så undertaget er afgørende |
| Falstegl | Strammere og mere præcist — en ekstra fals låser stenene sammen | Villaer fra ca. 1900 og frem samt nybyggeri | Nemmere at lægge og tættere end vingetegl |
| Romerfalstegl | Kantet, moderne variant af falstagstenen | Nyere huse og huse med et strammere arkitektonisk udtryk | Vælges for udseendets skyld — teknisk ligner den falstegl |
Rød, sort eller glaseret? Overfladen betyder mere, end du tror
Farven på et tegltag kommer ikke fra maling, men fra leret og brændingen — og fra den overflade, stenen eventuelt får. Forskellen er ikke kun kosmetisk: Den afgør også, hvor åben stenen er for fugt.
| Overflade | Udseende | Egenskaber |
|---|---|---|
| Naturrød | Mat, varm rød — det klassiske røde tegltag | Diffusionsåben. Patinerer og får spil i farven med årene |
| Blådæmpet | Mat, gråsort | Diffusionsåben. Farven opstår ved brændingen, ikke ved en belægning |
| Engoberet | Silkemat, ensartet — fås i mange farver, også sort | Delvist diffusionsåben. En tynd lerslam brændes på stenen |
| Glaseret | Blank højglans | Diffusionstæt. Dyrest, afviser snavs — men giver genskin, som nogle lokalplaner ikke tillader |
Taghældning og undertag
Ifølge Bolius kræver et tegltag uden undertag mindst 35 graders hældning. Med undertag kan tegl lægges på fladere tage — producenterne angiver typisk 20 grader som minimum for vingetegl. Er dit tag fladere end det, er ståltag, eternit eller tagpap de realistiske muligheder.
I dag lægges et tegltag altid med undertag, og det er ikke en formalitet. Vingetegl ligger ikke helt tæt, så ved slagregn og fygesne kommer der små mængder vand og sne ind under stenene — det er undertaget, der leder det ud i tagrenden. Lige så vigtigt er ventilationen mellem sten og undertag: Tegl optager vand, og sten, der ikke kan tørre ud på undersiden, risikerer frostsprængninger.
Det er også forklaringen på, at to tegltage fra samme år kan holde vidt forskelligt. Stenene holder næsten altid. Det er undertag, lægter og ventilation, der afgør levetiden.
Kan spærene bære et tegltag?
Et tegltag vejer omkring 40 kg pr. m² — mere end dobbelt så meget som eternit og seks gange så meget som ståltag. Har huset haft tegl eller betontagsten før, er spærene bygget til det, og så er vægten ikke et tema.
Har huset derimod et let tag i dag, er det en anden sag. Spær, der er dimensioneret til eternit, kan sjældent bære tegl uden forstærkning, og den skal beregnes af en ingeniør. Forstærkningen kan sagtens lade sig gøre, men den koster — og på mange 60'er- og 70'er-huse er et ståltag, der ligner tegl på afstand, derfor det økonomisk rigtige valg.
Kan de gamle teglsten genbruges?
Oftere, end de fleste tror. Bolius peger på, at størstedelen af stenene på et 60-100 år gammelt tegltag stadig kan genbruges. Er det undertag, lægter eller understrygning, der er udtjent — og ikke stenene — kan taget i nogle tilfælde lægges om: Stenene tages ned, sorteres, og de sunde lægges op igen på nyt undertag og nye lægter, suppleret med nye eller brugte sten.
Det sparer materialer og bevarer husets patina, men det er ikke altid billigere, fordi sorteringen er tidskrævende, og fordi der skal findes matchende sten til dem, der kasseres. Er en stor del af stenene frostsprængte eller porøse, er et nyt tag med nye sten den holdbare løsning. Det afgør vi ved et tagtjek, hvor stenene vurderes enkeltvis på et udsnit af taget.
Rensning, algebehandling og maling af tegltag: Spar pengene
Mange ejere af tegltage får tilbud på tagrens, algebehandling eller maling med løfter om, at det forlænger tagets levetid. Bolius' fagekspert er usædvanligt klar: Der er ingen dokumentation for, at et tag holder længere af at blive renset — det er ren kosmetik. Og for tegltage er rådet at droppe rensning helt.
Højtryksrensning kan ligefrem skade taget. Med tryk på flere hundrede bar kan understrygningen blive presset ind på loftet, og ældre, sprøde sten kan tage skade. Maling af tagsten kan lukke overfladen så tæt, at fugten ikke kan komme ud, og det giver risiko for kondens, råd og skimmel i konstruktionen.
Mos og alger er ikke et tegn på, at taget er ved at give op, og de skader ikke stenene. Generer mosset dig, kan det fjernes nænsomt med en kost. Pengene til en tagrens er bedre brugt på det, der faktisk forlænger levetiden: rene tagrender, tætte inddækninger og en understrygning eller et undertag, der er i orden.
Solceller på tegltag
Solceller kan sagtens monteres på et tegltag. Panelerne bæres af tagkroge, der fastgøres til spær eller lægter under stenene, så selve tagfladen forbliver tæt. Det vigtigste råd handler om rækkefølgen: Solceller holder typisk 25-30 år, så de bør ikke monteres på et tag, der skal skiftes om ti. Står taget alligevel for tur, er det billigst og sikrest at lægge nyt tag først — eller at planlægge de to ting samlet, mens stilladset står.
Alternativet er et integreret solcelletag, hvor solcellerne er selve tagdækningen. Det giver et roligere udtryk, men prissættes altid individuelt.
Tegltag og lokalplaner i København og Nordsjælland
I de ældre villakvarterer i vores område er tegl ofte ikke et valg, men et krav. Lokalplaner og bevarende bestemmelser kan fastlægge både materiale, farve og overflade — typisk røde, uglaserede vingetegl — og glaserede sten er mange steder ikke tilladt på grund af genskin. Er huset udpeget som bevaringsværdigt, kan kommunen også have en mening om stenformat og rygningens udførelse.
Tjek lokalplanen på kommunens hjemmeside eller plandata.dk, før du vælger sten — eller lad os gøre det som en del af tagtjekket. Det er langt billigere at vælge rigtigt første gang end at få et påbud bagefter.
Sådan foregår lægningen af et tegltag
Et tegltag tager længere tid end et pladetag, fordi hver sten lægges for sig. Regn med 2-3 uger for et almindeligt parcelhus inklusive nedrivning, og lidt mere for store eller komplicerede tage. Du kan blive boende undervejs, og taget afdækkes, så huset ikke står åbent.
Efter stillads og nedtagning af det gamle tag efterses spær og tagfod, og skadet træ skiftes. Derefter lægges undertag, afstandslister og lægter med præcis den afstand, stenene kræver — det er her, et pænt tegltag bliver til, fordi rækkerne skal gå op med både tagfod og rygning. Stenene lægges og bindes eller skrues efter producentens anvisning, og til sidst kommer rygning, grater, inddækninger ved skorsten og kviste samt fuglegitter og ventilation ved tagfoden.
Levetid og vedligeholdelse
Et tegltag holder 60-100 år ifølge Bolius, og med et moderne undertag regner vi med 75 år eller mere. Vedligeholdelsen er beskeden, men ikke nul:
| Opgave | Hvor ofte | Hvorfor |
|---|---|---|
| Rens tagrender og skotrender | Forår og efterår | Vand, der ikke kan komme væk, finder vej ind ved tagfoden |
| Efterse rygning, grater og inddækninger | Én gang om året og efter storm | Det er her, et tegltag bliver utæt — ikke i fladen |
| Skift knækkede og forskubbede sten | Når de opdages | Én knækket sten belaster undertaget, som ikke er lavet til at ligge frit |
| Tjek understrygningen på ældre tage | Hvert 5. år | Gælder tage uden undertag — se siden om understrygning |
Det skal et tilbud på tegltag indeholde
To tilbud på tegltag kan ligge 100.000 kr fra hinanden, fordi de dækker over forskellige sten og forskelligt arbejde. Tjek at disse poster står der:
- Stentype, format, overflade og producent — og om der er tale om første sortering
- Undertag (type), afstandslister, lægter og ventilation ved tagfod og kip
- Rygning og grater: mørtellagt eller tør rygning med ventilation
- Inddækninger ved skorsten, kviste, ovenlys og skotrender — og i hvilket materiale
- Nedrivning, stillads og container
- Enhedspris for udskiftning af skadet træ — og for eventuel forstærkning af spær
- Producentgaranti på stenene og udførelsesgaranti fra tagfirmaet — og at prisen er inkl. moms
Tegl sammenlignet med andre tagtyper
Vejledende prisniveauer for komplette tage inkl. moms, nedrivning, stillads og affald — så du kan sammenligne på det rigtige grundlag.
Vejledende prisniveauer for et komplet tag — materialer, montering, nedrivning, stillads og affald, alt inkl. moms. To tage er aldrig ens: Hent den konkrete pris på dit tag i prisberegneren på 2 minutter.
Fordele og ulemper
Fordele
- Længste levetid: 60-100 år
- Ofte lavest pris pr. års levetid
- Patinerer smukt i stedet for at falme
- Ikke-brandbart
- Passer til næsten alle hustyper — og er ofte et krav i lokalplanen
- Størstedelen af stenene kan genbruges
Ulemper
- Højeste pris her og nu blandt de almindelige tagtyper
- Tungt (ca. 40 kg/m²) — kræver spær, der er bygget til det
- Længere monteringstid end plade- og ståltage
- Kræver mere hældning end stål og eternit
Få den konkrete pris på dit tag
Prisen afhænger af tagets areal, hældning, tilstand og dine tilvalg. Få et realistisk, uforpligtende estimat på 30 sekunder i vores prisberegner.
Beregn din pris →Ofte stillede spørgsmål om tegltag
Et komplet nyt tegltag — tagsten, undertag, montering, nedrivning, stillads og affald — koster typisk ca. 2.500-2.800 kr pr. m² inkl. moms på et hus på 100-200 m². Priser på 1.500-2.500 kr pr. m² dækker som regel kun materialer og arbejde. Glaserede sten og specialformater koster mere. Tallene er vejledende.
For et parcelhus med 150 m² tagflade ligger et komplet nyt tegltag typisk på ca. 360.000-410.000 kr alt inkl. ved almindelig hældning. Stejle tage og huse i to fulde plan ligger 15-20 % højere.
Ifølge Bolius holder et tegltag 60-100 år, hvorefter størstedelen af stenene stadig kan genbruges. Det er sjældent stenene, der sætter grænsen, men undertag, lægter og understrygning. Med et moderne undertag regner vi med 75 år eller mere.
Ofte ja, hvis du bliver boende længe. Tegl koster mere her og nu, men holder typisk 20-30 år længere, og regnet pr. års levetid ender tegl som regel billigst. Dertil kommer, at tegl patinerer, hvor betontagsten med årene mister farven i overfladen.
Nej. Bolius' fagekspert fraråder rensning af tegltage helt: Der er ingen dokumentation for, at det forlænger levetiden, og højtryksrensning kan skade både sten og understrygning. Mos og alger skader ikke stenene. Generer mosset, kan det fjernes nænsomt med en kost.
Det kan lade sig gøre, men vi fraråder det. Maling kan lukke stenenes overflade så tæt, at fugten ikke kan komme ud, og det giver risiko for kondens, råd og skimmel i konstruktionen. Et tegltag er født med sin farve og bliver pænere med årene af sig selv.
Ofte. Størstedelen af stenene på et ældre tegltag kan som regel genbruges, og er det undertag og lægter, der er udtjent, kan taget i nogle tilfælde lægges om med de sunde sten. Er mange sten frostsprængte eller porøse, er nye sten den holdbare løsning. Det vurderer vi ved et tagtjek.
Ja. Uden undertag kræver tegl mindst 35 graders hældning, og i dag lægges et nyt tegltag altid med undertag, som leder det vand ud, der kan presses ind mellem stenene. Ældre tegltage blev i stedet understrøget med mørtel, hvilket kræver løbende vedligeholdelse.
Kun hvis spærene kan bære det. Tegl vejer omkring 40 kg pr. m² mod eternits 16-18 kg, så konstruktionen skal beregnes og ofte forstærkes. På mange 60'er- og 70'er-huse er et ståltag, der ligner tegl på afstand, derfor det økonomisk rigtige valg.